Aktiviteter 2012

STENJAGT I EFTERÅRSFERIEN

Find mærkelige sten på stranden i efterårsferien
uge 42, d. 15.-21. oktober. Hver dag i efterårsferien
vil man kunne finde dekorerede sten på stranden.
Børn, der fremviser en funden sten i åbningstiden hos Galleri Elander får en præmie. Stenene er en del af præmien!
Sidste frist for indløsning er søndag d. 21. oktober.

 

Tisvilde Croquisdage

Invitation til såvel medlemmer af foreningen som til ikke-medlemmer.
51 Tisvilde Kunsthus arrangerer i efteråret tre croquisdage på følgende datoer:
Mandag den 17. september, Tirsdag den 9. oktober, Torsdag den 22. november

Arrangementet: Der tegnes eller males efter nøgen model. Der er kaffe, te og lidt spiseligt i pauserne.
Hvor og hvornår: Arrangementerne foregår på adressen: Banevej 2 lige ved Tisvildeleje Station i tidsrummet kl. 19.00 til 21.30.
Materialer: Husk selv papir, blyant, akvarel og hvad du ellers kan tænke dig at bruge.
Betaling: Gratis for medlemmer af foreningen 50 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmeldin: Da der er 12 pladser er tilmelding nødvendig. og sker efter først-til-mølle princippet.
Meld dig til Rasmus Pape på
rasmuspape@gmail.com

05_2012_croquis

 

Driftwood 51

Lav-selv-kunst-dag i redningshuset på Stejlepladsen i Tisvildeleje
Lørdag d. 11. August mellem kl. 12 og 16 vil Pia Pape & Søren-U Brøns byde velkommen til en dag i kunstens tegn.
Vi vil hygge os med at lave ting af driftwood, hulsten – og hvad vores pragtfulde natur ellers vil begave os med af diverse naturmaterialer
Husk: det er kun fantasien, der sætter grænser.
Vi har lidt værktøj med, men i bedes selv tage ting med, som i eventuelt mener at få brug for til at fabrikere det, i nu syntes kunne være sjovt, eventuelt snor, små søm, hammer, lille boremaskine, lim etc.
Vi har en kasse med af forskelligt drivtømmer der må bruges, men bedst i selv finder ting på stranden, inden vi begiver os ind i en verden, hvor kun fantasien sætter grænser.
Det koster en beskeden tyver at være med, og tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op med godt humør.
Kaffe, øl og vand kan købes til små penge.
Vi glæder os til at se jer og ser frem til en hyggelig dag med kreativiteten i højsædet.
Mange hilsner fra Pia og Søren

 

KOM TIL KUNSTLOPPEMARKED

Kunstloppemarked
21. juli fra 11 til 14
foran Galleri Elander på Banevej 2.
Indsamling af effekter til fremstilling af kunst
Har du f.eks. tegne og -maleredskaber, rammer, kunstbøger eller andet med relation til fremstilling af kunst, og som du ikke længere bruger, kan du aflevere det hos Else Priisholm, Skovridervænget 20, 3220 Tisvildeleje. Ring eller mail i forvejen: 4870 4072, epriisholm@gmail.com
Hele overskuddet går til foreningens arbejde.

 

KUNSTKALENDER 2013 SØGER KUNSTNERE
Temaet for kalenderen 2013 er

”Skoven – året rundt”.
Der bliver brug for 13 billeder:
Et til forsiden og et til hver måned. Der er frit spil indenfor temaet, så længe indtryk af skov er genkendeligt.
Der bliver indsamlet billeder fra foreningens medlemmer.
Blandt de indsendte billeder vil de 13 blive udvalgt af: Leo Scherfig, Pia Pape og Else Priisholm.
Ovennævnte deltager ikke med billeder.
Kalenderen bliver præsenteret og solgt på kildemarkedet den 4. august.
Derefter vil den være til salg ved alle ”51” arrangementer og andre steder.
Foto af de foreslåede billeder sendes i god kvalitet til epriisholm@gmail.com
Sidste frist er den 1. juni, hvorefter udvælgelsen og mangfoldiggørelsen begynder.

 

Invitation til falskmøntneri

Siden 2005 har falskmøntnerne været på spil hvert år i Tisvilde. På nuværende tidspunkt er der således ca. 600 sedler i omløb.
I år inviterer vi alle medlemmer, der har lyst, til at fremstille en eller flere sedler.

Vi afholder to produktionsdage:
13. juni mellem kl. 17 og 21 på adressen:
Skovridervænget 20
17. juni mellem kl. 10 og 14 på adressen:
Henriksensvej 1
Sedlerne fremstilles kun på papir, som foreningen har indkøbt. Ønsker du at lave sedler hjemme, kan papir i rette format og kvalitet hentes hos Rasmus Pape

05_2012_Tisvildekroner

 

Plakat til Tisvilde Folk Festival

51 Tisvilde Kunsthus fik i år til opgave at male plakaten til Tisvilde Folk Festival.
Den blev afsløret den 16. juni klokken 12, og i den anledning blev der serveret et lille glas og lidt musik.

Comments are closed.