Malekursus

Fantastisk inspirerende dage i alletiders skønne natur på Bogø.


 

30.-31. maj. Maleweekend med H.C. Rylander den 30.-31. maj, begge dage kl. 10-18 på Lollikgårdens Billedskole, Bogø. Inspiration og stimulere, hvad man selv er igang med…

Hjemmeside   –    Facebook  –  Skulpturen ved Helsinge Rådhus
Kurset vil indeholde små foredrag om at skabe billeder og være kunstner, billedanalyse og måske lidt film, samt individuel undervisning af den enkelte og en masse maling.
Vi medbringer selv alt det materiale vi skal bruge, der er staffelier til rådighed. Derudover medbringer vi hver 2 færdige billeder til en billedanalyse, så vi kan få feedback og han kan spore sig ind på, hvordan han kan hjælpe os til at komme videre  i forhold til vores kunst. Der bliver ikke noget fast tema, som vi skal male efter. Det bliver individuel undervisning, hvor vi hver især arbejder med det, vi har lyst til. Medbring hvad du er igang med eller start på noget nyt. Der er udstoppede dyr, en park og sikkert også andet, man kan bruge som inspiration, hvis man ikke medbringer motiv hjemmefra. Der kan anvendes olie, acryl, akvarel eller tegnes, vi skal bare tage det med, vi arbejder med.
Vi kan godt vælge at indlægge 2 timers croquis den ene af dagene, men vi skal selv afholde udgiften til en model. Der er en god erfaren model, som bor i området, der plejer at blive benyttet. Det vil være flertallet, der bestemmer, men det kan godt være, at vi så spreder os over for meget.
Vi starter med  fælles morgenbord kl. 10, dagens kunstneriske morgentekst og en lille snak, arbejde, frokost (den skal vi selv medbringe), endnu en dagens tekst, arbejde, måske lidt film, arbejde, og så er klokken nok blevet 18.
Der er diverse drikkelse:  kaffe, te, saft osv. ad libitum. Det er en billedskole, der må ikke nydes alkohol eller ryges!
Kursuspris for 16 timers undervisning er ved 10 – 12 deltagere:  800 kr.
Excl. crouquismodel, den pris indhenter jeg, hvis der er mere end mange, der ønsker crouquis. Jeg gætter på at prisen vil være et sted mellem 50-100 kr. pr. næse.

Overnatning, Café Stalden,  Bogø http://www.staldenscafe.dk//
Jeg har forhåndsreserveret værelser i Café Stalden (de skal have endelig svar i slutningen af februar, så vi skal være hurtige). I bestemmer selv, om I vil overnatte her, et andet sted eller køre hjem.
Der er 5 dobbeltværelser med plads til en opredning på hver, så vi må sove flere på hvert værelse. Ønsker om bofællesskab vil blive taget i betragtning, men jeg kan ikke love noget, regnestykket skal jo gå op.
Pris for overnatning pr. næse i dobbelt/tredobbelt værelse:  225 kr. ekskl. morgenmad.
Mad og drikke bestiller og betaler vi selv (på dagen), se menukortet her: http://www.staldenscafe.dk/menu-og-vine
Der er desværre en meget kort tilmeldingsfrist:   senest 17. februar. Så snart jeg ved, om vi bliver nok, får i besked om indbetaling, og dette skal ske umiddelbart derefter, så jeg kan svare senest 24. februar.
Hvis I tilmelder jer og betaler, kan der ikke afbestilles, men pladsen kan evt. sælges til:
1. Den første på en evt.  venteliste
2. en anden fra K51.

Tovholder:  Hanne Aagaard Jensen

Billede  copyright HC Rylander

Billede copyright HC Rylander

Comments are closed