Portræt-art 2019

Kursus med Carsten Krogstrup 18. og 19. oktober 2019, på Kunstskolen Guldborgsund i Nykøbing Falster.

Portræt, men det er også ok at male noget andet…

Hjemmeside   –    Facebook   – Guldborgsund Kunstskole

Portrættet er måske en af de vanskeligste discipliner inden for billedkunsten.

Men vi vil på kurset gennemgå forskellige metoder til hvordan portrætmaleri kan håndteres:

Hvordan får man de rette proportioner? Hvordan forstørres en tegning/foto via kvadreringsmetoden osv.

Du vil blive introduceret til såvel klassiske som mere moderne måder at angribe portrættet.

Hvordan får man de rette hudfarver og skygger – vi ser på forskellige maleres paletter og metoder!

Medbring fotos (gerne flere til at vælge imellem og gerne forstørrelser) i god kvalitet, maleredskaber, maling, lærred, lineal og lommeregner.

Der vil blive lagt vægt på individuel undervisning og respons.

Vi medbringer selv alt det materiale vi skal bruge. Der er staffelier til rådighed. Derudover medbringer vi hver 2 billeder til en billedanalyse, så vi kan få feedback og Carsten kan spore sig ind på, hvordan han bedst kan hjælpe os til at komme videre  i forhold til vores kunst. Der kan anvendes olie, acryl eller akvarel. Vi skal bare tage det med, vi ønsker at arbejder med.

Der er som sædvanlig kaffe, te og lidt frugt.

Kursuspris for 12 timers undervisning er ved 8 – 10 deltagere:  700 kr.

Undervisningen er begge dage kl. 10-16.30 inkl. ½ times frokostpause.

 Vi medbringer selv frokost.  Dag 2. finder vi ud af, hvor vi evt. kan købe nogle sandwich eller madpakker.

For de morgenfriske starter vi med en kop kaffe kl. 9.30 den første dag, hvor vi hilser på Carsten og får vores ting ind, så vi er klar til at gå i gang kl. 10.

 

Overnatning

Bellingegård Bed & Breakfast, v/Anne Holm, Bellingegårdsvej 7, 4800 Nykøbing

Jeg har forhåndsreserveret værelser på Bellingegaard B&B (de skal have endelig svar i slutningen af september, så vi skal være hurtige). I bestemmer selv, om I vil overnatte her, et andet sted eller køre hjem.

Der er 13 værelser, både enkelt og dobbeltværelser. Det burde være sådan at alle kan få et værelse for sig selv, men I kan også dele et værelse, hvis I vil.

Priser Enkeltværelse, pr. nat. med fælles bad. 275 kr. Dobbeltværelse, pr. nat. med fælles bad. 450 kr. Morgenmad pr. person. 60 kr. Linned pr. personer inkluderet.

Vi finder et sted i Nykøbing, hvor vi kan spise aftensmad inden vi kører til Bellingegaard der er ca. 10 km.

Der er desværre en meget kort tilmeldingsfrist:  senest 20 september. Så snart jeg ved, om vi bliver nok, får i besked om indbetaling, og dette skal ske umiddelbart derefter, så jeg kan svare Carsten Krogstrup og Bellingegaard.

Hvis I tilmelder jer og betaler, kan der ikke afbestilles, men pladsen kan evt. sælges til: 1. Den første på en evt.  venteliste 2. en anden fra K51.

Der er nogen, der allerede har skrevet sig op på vores medlemsmøde, de har selvfølgelig førsteprioritet, hvis de stadig ønsker at deltage. De skal også sende en mail til tovholderen inden 20. september, derefter er det de først til M….

Tilmelding til dette skønne kursus i dejlige omgivelser senest den 20.september 2019              

Carsten Krogstrup glæder sig meget til vi kommer igen….

Tovholder: Lene Kjer

Tilmelding til mailto:kjer2311@outlook.dk

Comments are closed