Portrætkursus 2021

Portrætkursus med Mark Stolk 21. – 22. august 2021, kl. 10-16 begge dage.

BREAKING NEWS

En af deltagerne fra dette års “Danmarks Bedste Portrætmaler” kommer til Ramløse og leger “Danmarks Bedste Portrætmaler” med os.

Mark Stolk er én af de 6 deltagere, som vi kan følge, når DR1 i sensommeren viser dette års portrætkonkurrence. For 2 år siden holdt vi et lignende kursus med Mark inspireret af samme udsendelse, men nu hvor Mark selv deltager, vil kurset selvfølgelig være inspireret af de ændringer i konceptet, vi kommer til at opleve i løbet af dette års konkurrence.

Ligesom i TV-programmet skal vi male ét portræt på 4 timer – 1 lørdag og 1 søndag. Der vil således være tid til instruktion, frokost, evaluering m.m.

Lørdag maler vi efter foto. Motivet tegnes op med kul på lærred, hvorefter vi maler videre med olie- eller akrylmaling efter eget valg.

Søndag maler vi efter levende model – olie eller akryl efter eget valg, men udfordringen bliver, at vi denne gang skal inddrage omgivelserne.

Pris: kr. 875,-
Tid: 21.-22. august 2021 kl. 10.00 til 16.00 – undervisningen starter præcis 10.30 begge dage
Sted: Kunstværkstedernes lokaler i Blok 4 på Ramløse Skole – Frederiksværksvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge
Tilmelding: Pia Vestmar på pvestmar@gmail.com senest 24. juli – maks. 9 deltagere.
Medbring: Foto, lærred, kul, olie- eller akrylmaling og frokost.

Vi overholder de til enhver tid gældende Covid-19-regler.

Om Mark Stolk

Født i 1964 i Delft Holland
Uddannet på kunstakademiet i Rotterdam (1983-88) og Utrecht (1989-91)
Mark har mange års erfaring som underviser inden for klassiske maleteknikker, portræt, landskab, stilleben, marmorering og trompe l’oeil m.m.

Deltager i årets “Danmarks Bedste Portrætmaler”, som vi kan følge over 6 programmer i sensommeren på DR1.

Her kan du se mere om Mark Stolk

CopyrightMarkStolk

Comments are closed