Karin Frederiksen

Billedkunstner

At male er for mig forbundet med stor glæde! Jeg er hele tiden nysgerrig efter at afprøve nye teknikker og skabe nyt på lærredet.
Jeg maler gerne med olie og akryl på lærred. Tager ofte udgangspunkt i noget naturalistisk, men kan også finde på at arbejde videre over i det abstrakte.
Min inspiration er bl.a.  stemninger mellem mennesker, farver, oplevelser, bevægelser og lysets stemning i naturen ( lys / skygge ).
Jeg maler ofte billeder af himmel og hav rundt om Halsnæs, hvor jeg bor. Her bruger jeg indsamlet drivtømmer fra området som rammer til de mere maritime billeder.

Var i 1997 med til at starte Malerkredsen i Hundested og har en lang række udstillinger bag mig. Bl.a. hos Christian Hansen i Roskilde, i Frederikssund, på Jonstrup Vang, i Frederiksværk, i Liseleje, på Føllegård i Skævinge, i X-Porten på Hundested Havn, Halsnæs Bryghus, i kældergalleriet i Torup, på Bifodan, i Skovlunde Kulturhus, Hillerød Kunstdage, Zonta i Frederiksborg hallen, i Rørholmsgade KBH, i Ballerup, med ArtNordic i Øksnehallen KBH.

Har i mange år deltaget i ”Åbne Atelierdøre” i Hundested og har også deltaget i mange Tema udstillinger hos Leif Nielsen i Galleri Gal, hvor jeg i 2006 vandt i Tema udstillingen ” Skriget ” af Edward Munch.

Karin Frederiksen
Hundested

Besøg min hjemmeside
Se CV

Comments are closed