3 kreative dage

INVITATION TIL 3 KREATIVE DAGE OG ”DEN SUSPEKTE”

Den 26. – 27. oktober og 9. november kl. 10-17 råder K51 over den store udstillingssal i Kulturhuset i Helsinge. I modsætning til sædvane åbner vi med en tom sal og opretter et kreativt mødested, hvor vi sammen skaber værker, der løbende hænges op på væggene, så vi ender med at have en færdig udstilling – som vi har valgt at kalde ”DEN SUSPEKTE”.

Lørdag den 9. november kl. 13-15 slutter vi af med fest og finissage. Musikken leveres af rapperne: ”Funkynyme Rytmeholik”, som forhåbentlig giver nogle af vores værker et par ord med på vejen.

De foreløbige forslag til aktiviteter på de 3 kreative dage er:

  1. Træværksted
  2. Maleri
  3. Mixed media/akvarel
  4. Kollage (af plakater/kataloger m.m.)
  5. Crazy-skulpturer (af stof/papir)

men du er velkommen til at deltage med andre aktiviteter, hvis der er noget, du brænder for at skabe og udstille. Aktiviteterne skal blot egne sig til at foregå på stedet, som jo ikke til daglig er et værksted med faciliteter til kreativ udfoldelse.

Kom og vær med. Alle er velkommen. Det er gratis at deltage – 1 eller flere dage. Medbring blot godt humør og egne materialer.Tilmelding ikke absolut nødvendig, men vil dog blive værdsat via email til Lis Glidal eller Pia Vestmar med angivelse af aktivitet og hvilke dage du deltager – så har vi nemlig en chance for at gøre salen nogenlunde klar på forhånd.

Inititiativtagerne, som håber at se så mange af jer som muligt, er: Lis Glidal, Margrethe Hansen, Hanne Stender, Hanne Carlsen, Hans Christian Errebo og Pia Vestmar

 

Kulturhuset

Comments are closed