Akvarelkursus
K 51 afholder kursus i moderne akvarel med akvarelmaler Birgitta Glode.
Weekenden den 9. + 10. marts 2024 fra kl. 10 – 16 begge dage.








Birgitta er en erfaren og populær akvarelunderviser, og hun skriver følgende:
- Vi vil beskæftige os med akvarelteknikker, der egner sig til landskabsmotiver.
- Der bliver lagt vægt på en legende og eksperimenterende tilgang til akvarel.
- Undervisningen begynder med indledende demonstrationer, og derefter starter vi op med et antal små og enkle opvarmningsøvelser.
- Dernæst tager vi udgangspunkt i motiver af landskaber – gerne egne medbragte eller Birgittas – hvor vi vælger nogle at fordybe os i.
- Vi kommer både til at arbejde med hurtige og langsomme metoder til at opnå fordybelse og flow.
- Vi går op i format og lærer om komposition, forenkling og planlægning af motivet.
- Vi eksperimenterer med både granulerende og udjævnende farver og undersøger, hvordan de bevæger sig og forvandles i
tørringsprocessen med ofte overraskende og smukke resultater. - Med forskellige maleteknikker og forsøg kan vi skabe stemningsfulde og personlige udtryk.
- Kurset er for let øvede og øvede akvarelmalere.
Birgitta Glode er uddannet illustrator og grafisk designer fra Danmarks Designskole med mangeårig erfaring som underviser og billedkunstner indenfor akvarelteknikker. Desuden forfatter til foreløbig 10 bøger om akvarel. https://www.birgittaglode.dk/
Tovholder er Dorte Dahl og Hanne Aagaard Jensen.
Sted: Kunstværkstedernes Atelier, Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge


Ægtempera
Kom og vær med, når Lone Simonsen introducerer os for kunsten, at blande sine egne farver ved hjælp af pigmenter, æg og andre mulige ingredienser.










Søndag den 21. april kl. 10-15
Tilmelding senest 22. marts til tovholder Hanne Hauer mail
Kursus afholdes i Kunstværkstedernes lokaler
Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge
Blok 4 på Ramløse Skole
Lone skriver:
I mit kunstneriske virke har jeg altid været draget af at tilberede mine egne farver fra bunden af.
Og især ægtemperaen, som kan noget helt særligt.
Der findes mange forskellige indgangsvinkler til ægtemperaen, hvor jeg forholder mig mere til den nutidig kunstnerisk eksperimenterende. Hvor ægtempra-universet konstant bliver udforsket og eksperimenteret med.
På workshoppen bliver du introduceret i:
- Nogle af de gængse ægtempera-opskrifter fra en lille rezeptbog.
- Præparering af den bund man maler på, med gesso-opskrifter fra den lille rezeptbog.
- Det tekniske med ægtempera og pensel.
- Det tekniske med ægtempera og stencils. Vi arbejder på papir, stof/lærred og træ.
Undervejs vil der være et kort historisk overblik om ægtempera.
Jeg medbringer alle materialerne, som er indeholdt i kursusprisen.
Jeg håber alle vil komme godt igang med at mixe farver og eksperimentere med dette medium.
Da vi hovedsagelig vil bruge mindre stykker papir, stof/lærred, træ, kan alle få lavet en hel lille stribe af forskellige eksperimenter og måske også små ægtempera værker.
Med jer får i hæftet med de fire gode opskrifter på ægtempera; mulighed for at købe et ægtempera-startkit, samt viden om hvor man ellers kan få fat i farvepigmenter og de øvrige ingredienser til at komme igang med dette medium.
Hilsen Lone Simonsen.
Udøvendende indenfor ægtempera, håndtrykte tapeter, ler, stencils og croquis

Mixed media -croquis
K 51 Tisvilde Kunsthus afholder croquis kursus med Lisbeth Hedegaard
kursus lørdag den 14. september kl. 10-16
I stedet for at tegne eller male modellen, fremstiller vi billeder ved hjælp af forskellige materialer i en proces, som Lisbeth guider os igennem.
Antal deltagere: max 10
Der serveres kaffe/te med lidt sødt, men medbring selv frokost.
Du får nærmere besked vedrørende betaling, når tilmeldingerne er på plads.
Tovholder Dorte Dahl
Sted: Kunstværkstederne i Ramløse, Blok 4. Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge
Lisbeths skriver:
En dag med mixed media og model
Vi skal fokusere på former og arbejde med riv, akvarel, streger, tusch, blyant og andet godt
Vi har model til rådighed det meste af dagen
Hun vil være afklædt eller let påklædt
Dette skal du medbringe:
- Kasserede akvareller, udklip, riv (jeg har en hel del til rådighed, som jeg medbringer) næsten alt papir kan bruges (ensfarvet, mønstret, bemalet…), bare du synes om at lade det indgå i dine billeder
- Akvarelfarver, akryl farver eller andet
- Akvarelpapir 300 gram eller andet kraftigt papir f.eks. mixed media papir, som er billigere end akvarelpapir
- Tegneredskaber og andre redskaber du plejer at bruge
- Pensler
- Masonitplader eller lign. til opspænding
- Malertape
- En god lim
- STOR beholder til vand samt køkkenrulle eller klude
- Et gammelt håndklæde
- En vandforstøverflaske
Mange hilsener fra Lisbeth





