Mixed media og model
K51 Tisvilde Kunsthus har arrangeret en kursusdag ‘mixed media og model‘ med Lisbeth Hedegaard




Tid: Lørdag den 25. oktober 2025 kl. 10-16.
Antal deltagere: max. 10
Der serveres kaffe/te med lidt sødt, men medbring selv frokost,
Sted: Kunstværkstederne i Ramløse, Blok 4. Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge
Tovholder Hanna Askholm og Hanne Aagaard Jensen
Oplæg: Lisbeths skriver
Vi skal fokusere på former og arbejde med riv, akvarel, streger, tusch, blyant og andet godt. Jeg introducerer fra kl. 10 til 11, og så kommer vores model fra 11 til 15. Hun vil være afklædt eller let påklædt.
Dette skal du medbringe:
- Kasserede akvareller, udklip, riv (jeg har en hel del til rådighed)
- Akvarelfarver, akrylfarver eller andet (jeg har forskelligt)
- Akvarelpapir 300 gram eller andet kraftigt papir f.eks. mixed media papir, som er billigere end akvarelpapir
- Pensler
- Masonitplader eller lign. til opspænding
- Malertape
- En god lim
- STOR beholder til vand samt køkkenrulle eller klude
- Et gammelt håndklæde
- En vandforstøverflaske
Du kan se mere på instagram aquarelle.ceramics.lh
Croquis / en søndagsevent
K 51 Tisvilde Kunsthus afholder en dag med croquistegning efter levende model.
Søndag den 25. maj 2025 kl. 10.15 til 13.30
Croquis
Croquis betyder skitse. Som regel er der en model, som står i kortere eller længere stillinger.
Dvs. der er tale om at tegne mennesker. På kurset vil jeg anvende tre fremgangsmåder:
En analytisk, hvor kernen er at se og gengive længder og vinkler
En kropslig, hvor vi mærker efter hvordan det er at stå i den stilling, vi ser
En flowtilgang, hvor vi lader blyanten følge øjets vandring
10.15 klargøring
10.30 introduktion
10.45 3 stillinger a 10 min. Analytisk iagttagelse
11.15 Kaffe/ the
11.30 3 stillinger a 10 min. Kropslig iagttagelse, modelleret tegning
12.00 kaffe og blødt brød
12.15 3 stillinger a 10 min Flowtilgang, konturtegning uden rettelser
13.00 udstilling/evaluering, hvad har vi lært?
Pris
Det er gratis for medlemmer af 51 Tisvilde Kunsthus at deltage.
Tilmelding
Tilmelding senest 10. maj (max 10 pladser) til underviser / tovholder
Frants Mathiesen
Du får nærmere besked om du har en plads.
Hvis der er pladser i overskud efter 10. maj, vil de blive udbudt mod betaling (50 kr.) til anden side.
Sted
Kunstværkstedernes ateliér, Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge, Blok 4 Ramløse Skole
(lange røde bygning længst til venstre for p-pladsen).
Du skal medbringe
Tegneblok i A4, HB og blød tegneblyant, speedmarker (redskab med klar sort streg) blyantspidser
Foreningen giver kaffe/te med lidt sødt, men medbring selv evt. frokost.

Genoplivning/recycling/remaking af gamle malerier
Workshop med Billedkunstner Lene Sandvang
AFLYST
Lene skriver:
Mon ikke vi alle sammen kender det, at et maleri pludselig ikke rigtig virker mere og det står og samler støv i et hjørne. Alle mine malerier pt. er gamle, der bliver genoplivet og får et nyt liv…….så jeg kender det rigtigt godt.
Det er en megaskøn proces, når man virkelig går i gang.
Jeg vil på denne her workshop komme med tips og tricks til genoplivning af gamle sager, så tag nogle gamle malerier, tegninger, pasteller eller akvareller med som ikke virker mere af en eller anden grund – og de får nye liv – eller i hvert fald starten på et nyt liv.
Medbring malergrej og evt. også lim, aviser, tyl, glansbilleder, inspirationsmateriale, blonder, spray og hvad du kunne finde på at bruge. Og så tager vi udgangspunkt i lige præcis det, du gerne vil ændre og udtrykke på ny.
Tid søndag d. 23. marts klokken 10 – 15.30.
Hvor Kursus afholdes i Kunstværkstedernes ateliér,
Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge, Blok 4 Ramløse Skole (lange røde bygning længst
til venstre for p-pladsen).
Tilmelding senest den 22. februar 2025 til hanne@aagaardjensen.dk
Pris for deltagelse er 340 kr. for medlemmer af Tisvilde Kunsthus og 440 kr. for ikke medlemmer.
K51 sørger for kaffe, the samt lidt sødt. I skal selv medbringe madpakke, vi holder ½ times frokostpause.
Hvis der er for mange tilmeldte, vil der blive trukket lod. Der er bindende tilmelding, hvis du får en plads. Beløbet indbetales umiddelbart efter fristens udløb, når du hører om du har fået en plads på kurset. Vi skal være 8-10 deltagere tilmeldte for at vi kan få det til at løbe rundt.
Tovholder på kurset er Hanne Aagaard Jensen




Serigrafikursus
AFLYST
K 51 afholder serigrafikursus med Annemette Hoier den 3. – 4. maj 2025.
https://hoierserigrafi.dk/
Har du lyst til at tilføre serigrafi også kaldet silketryk på dine billeder, så er der en mulighed her.
Intro til serigrafi, opstart på malerier, vise brugen af serigrafi, eksperimentere med serigrafi, arbejde med serigrafi i flere lag, tryk på papir, lave egne motiver til serigrafi.
Annemette vil igennem dagene vise forskelige metoder og vejlede i hvordan du kan gøre dit motiv helt unikt og vise teknikker til at komme i mål med specifikke opgaver, der er nemlig stor forskel på hvordan du skal bruge serigrafi i forhold til, hvad du trykker på og hvilke udtryk som vil opnås.
Du lære den klassiske trykmetode og hvordan du kan bruge den til at skabe dine egne unikke kunstværker, og hvordan du kan berige dine værker med farver, lag og teksturer.
Du lærer teknikker, får inspiration og kan skabe dine egne mesterværker.
Du skal selv medbringe akrylmaling, lærred og andre maleting som du vil bruge.
Annemette tager også nogle serigrafirammer med som vi må låne under kurset.
Når du har meldt dig på kurset og betalt får du adgang til at købe serigrafirammer med 10% rabat inden kurset og bestillingen skal ske senest 8 dage før kurset, og så har Annemette dem med til dig, hvis de skal eftersendes koster det fragt.
Du har også mulighed for at bestille med rabatten under kurset. Du vil også få et link til at købe lærreder med 15% rabat.
Tid Weekendkursus den 3. – 4. maj kl. 10 – 15 begge dage.
Kursets pris: 1.000 kr. for medlemmer og 1.100 kr. for ikke medlemmer af Tisvilde Kunsthus.
Kurset gennemføres med 10 kursister.
Tilmelding til tovholder senest den 16. marts.
Hvor Kursus afholdes i Kunstværkstedernes ateliér,
Frederiksværkvej 109, Ramløse, 3200 Helsinge, Blok 4 Ramløse Skole (lange røde bygning længst
til venstre for p-pladsen).
K51 sørger for kaffe, the samt lidt sødt. I skal selv medbringe madpakke, vi holder ½ times frokostpause.
Tovholder Gitte Larsen




