Papmache
51 Tisvilde Kunsthus og Kunstværkstederne Møllestien har i fællesskab arrangeret Kursus i papmache med Jette Botschinsky
Weekenden den 8. og 9 februar 2020.
Jette Botschinsky vil føre os ind i en verden der allerede startede under
han-dynastiet omkring 200 f.Kr. De benyttede teknikken til at fremstille
genstande som krigerhjelme, spejlsager, snusbokse eller ceremonimasker.
I 1800-tallets England byggede man endog huse af papmache og især Kina
gjorde på den tid brug af papmache teknikker.
Jette Botschinsky og hendes mand Tinni vil undervise os i de 2 dage.
De medbringer lim, kyllingenet , ståltråd, ler og gips, som hver enkelt
deltager betaler for i forhold til forbrug.
Vi skal selv medbringe sakse, tænger og evt. andet værktøj. Latex handsker og talkum til brug for handskerne. Handskerne skal skiftes ofte !
Alle skal medbringe aviser, toiletpapruller, evt.balloner og f.eks. japanpapir til at afslutte eller andet I ønsker at bruge.
Ønsker man at være yderligere forberedt inden kurset kan I låne bøger på biblioteket om papmache kunst.
Kurset arrangeres af K51 og Kunstværkstederne Møllestien i forening og
foregår i Kunstværkstedernes ateliér i Blok 4 (lange røde bygning længst til venstre for p-pladsen) på Ramløse Skole. Adressen er Gammel Præstevej 2 i Ramløse.
Jettes Botschinskys Hjemmeside er www.botschinsky-art.dk
De bedste hilsner Kirsten Egeberg og Bjarne Krasnik
Mixed media / eksperimenterende akvarel
Kursus i mixed media / eksperimenterende akvarel den 29. februar og 1. marts 2020 hos Lisbeth Hedegaard i Vejby. Begge dage fra kl. 10 til kl. 16.
En gentagelse af kurset fra september 2019 – fordi det var så stor en succes og ikke alle kom med. Alle er velkommen – også de, der var med sidst.
De traditionelle principper for klassisk akvarelmaling bliver lagt lidt til side. Vi anvender egne skitser, akvareller, udklip eller andet og kombinerer det måske med oliepastel, akryl, tusch eller blyant. Lisbeth holder korte oplæg, demonstrerer forskellige teknikker og sætter øvelser i gang.
Lisbeth Hedegaard P.C. Skovgaards Vej 6A, 3210 Vejby i et sandfarvet stråtækt hus ved gadekæret.
Tovholdere er Pia Vestmar og Inger Margrethe Hansen – tilmelding til Pia Vestmar
Akvarellens mange muligheder
En weekend med akvarel – den 18. og 19. juli 2020.
Har du lyst til en weekend, hvor vi afprøver nogle af akvarellens mange muligheder? Kurset er for alle, der har lyst til at arbejde med akvarel på en helt anderledes måde.
Det bliver både tørt og vådt – og helt sikkert også både svært og sjovt.
Lisbeth holder korte oplæg, demonstrerer forskellige teknikker og sætter øvelser i gang.
Dette skal du medbringe
- Akvarelfarver – det kan være Windsor & Newton, Daniel Smith eller andre lignende mærker. Jeg kan anbefale, at du medbringer ”Paynes Grey” og en sort eller grå farve. Vi kommer også til at bruge brændte, varme farver. Alle andre farver er også velkomne. Akvarelfarver i tuber er det bedste at arbejde med
- Akvarelpapir 300 gram (jeg har nogle ark, du kan købe, hvis du får brug for det)
- Mindst én rimelig stor akvarelpensel og gerne en flad, bred pensel (en billig pensel er fin)
- Masonitplader eller lign. til opspænding (jeg har nogle ekstra)
- Malertape/masking tape
- En lille blød spartel er også god
- STOR beholder til vand samt køkkenrulle eller klude
- Et gammelt håndklæde
- En vandforstøverflaske
- Et gammelt betalingskort/plastickort
Underviser: Lisbeth Hedegaard
Tid: 2×6 timer
Underviser: Lisbeth Hedegaard www.lisbethhedegaard.dk
Sted: hos Lisbeth i Vejby
Tovholdere: Pia Vestmar/Margrethe Hansen – tilmelding til Pia via mail: pia@vestmar.dk
Keramik – drejekursus
Den 3. og 4. oktober 2020 i Hornbæk. Begge dage kl. 10-13
Keramiker Thomas Johnsen, vil introducere os til grundlæggende drejeteknik. Der anvendes stentøjsler.
Vi skal dreje i to dage på lydløse drejemaskiner.
De færdiggjorte ting der bliver drejet, færdiggøres, glaseres og brændes på en nærmere aftalt dag.
Kurset holdes hos Keramiker Thomas Johnsen
Skolebakken 4, 3100 Hornbæk
Tilmelding senest 15. september til tovholder: Hanne Carlsen hanne@hannecarlsen.dk
Malekursus med Robert McLean
Weekendkursus lørdag den 17. og søndag den 18. oktober 2020 fra kl. 10-16.
Det er lykkedes os at få aftalt et week-end kursus med Robert McLean, vores lokale karismatiske kunstner.
Kurset afholdes i Kunstværkstedernes Ateliér, Blok 4 på Ramløse Skole, Præstevejen 2 i Ramløse.
Kom og vær med til dette spændende og anderledes kursus, hvor Robert fortæller og underviser os alle.
Der vil blive sørget for individuel undervisning alt efter niveau.
Medbring gerne fotomateriale af dine tidligere værker, hvis du har malet op til kurset.
Husk også at medbringe evt. motiv, fotografier til at male efter.
Robert er født i Sydafrika.
Uddannet på Johannesburg College of Art og har siden 1976 været bosat i Danmark.
Robert Mcleans ekspressionistiske maleskolen er inspireret af de tidlige ekspressionister fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Hans ynglingsmotiver er den afrikanske storslåede natur, hvor vilde dyr, mennesker og landskaber er skildret i hans kraftfulde og glødende palet.
Se Roberts hjemmeside
Croquis akvarel med model
Søndag den 25. oktober 2020 kl. 10.00-15.00 hos Lisbeth Hedegård i Vejby.
Modellen vil være tilstede fra kl. 10.30 til 14.00.
Underviser: Lisbeth Hedegaard
Sted: hos Lisbeth i Vejby
Antal deltagere: 6
Pris 500 kr.
Tovholdere: Pia Vestmar/Margrethe Hansen – tilmelding til Pia via mail: pia@vestmar.dk
Weekenkursus i lercroquis
lørdag den 21. november og søndag den 22. november.
Lørdag den 21/11 kl. 11-15 (model fra 11.30 til 14.30)
Søndag den 22/11 kl. 11-16 (model fra 11.30 til 14.30)
Vi satser på at få en kvinde den ene dag og en mand den anden dag.
Vi køber i år leret hos Silica Nordic, der vil være mulighed for at forudbestille en pakke med 10 kg og valget kan stå mellem en sort stentøjsler eller en lys/hvid/ grå stentøjs ler. Man kan så indbyrdes dele en pakke så man får en sort og en lys hvis man ønsker det.
Vi kan max være 9 deltagere.
Efter tilmeldingsfristen sender vi en mail til dem der kommer med, vedr. betaling, yderligere oplysninger om hvad du skal medbringe til kurset m.v.
Du kan se mere om Jeanette Brøndsted jeanettebrondsted.dk
Kurset foregår i Kunstværkstederne i Ramløse
Ramløse Skole blok 4
Gammel Præstevej 2
Ramløse
3200 Helsinge
Tovholdere: Søs Friedrichsen og Margrethe Hansen