Helle Borg Hansen

Billedkunstner, skulptør, musiker og danser

Kunsten har for mig mange udtryk, og den får en ekstra dimension, når jeg lader de forskellige kunstarter arbejde sammen.

Når jeg er billedkunstner, maler jeg i en stil, som er en blanding mellem abstrakt og figurativt.

Den figurative del er som regel enten vilde dyr, heste eller flamencodansere.

Når jeg maler dyr, er det en slags hyldest til naturen, hvor de frie dyr etablerer øjenkontakt med beskueren.

Flamencodanserne er et samspil med mit virke som udøvende flamencodanser. Det udtryk og den energi, jeg skaber som danser i en koreografi, fastholder jeg på lærredet, og når jeg laver en danseforestilling ved en af mine udstillinger, sker der en stærk sammenblanding af kunstarterne.

Som billedkunstner arbejder jeg med rene pigmenter og linolie, så farveintensiteten bliver optimal.

Med skulptør-hatten på modellerer jeg i voks og får det støbt i bronze på et dansk støberi. Også i dette materiale er det de samme motiver som i malerierne.

Musikeren i mig er fløjtenist. Det er også en kunstart, jeg undertiden bruger i forbindelse med mine egne udstillinger.

I 2008 startede jeg mit firma HBH-Art, hvor jeg sælger egne værker. Det foregår primært via min hjemmeside og udstillinger.
Bestillingsarbejder er også en del af mine tilbud.

Se mere på min hjemmeside
Atelier HBH-Art
Helle Borg Hansen
Bøgevej 2, Skuldelev
4050 Skibby

Mit CV

 

Comments are closed.